Se nyhedsbrevet i browser
 
Vesthimmerlands Kommune logo
 

Sommeren er over os, og rundt omkring i Vesthimmerland venter oplevelser for både børn og voksne.

I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om Muslingefestivalen i Løgstør, sommeraktiviteter på Limfjordsmuseet og bibliotekernes skattejagt med Sallys far. Og så kan du stadig nå at sikre dig billet til Nordic Folk Festival, som finder sted allerede i denne weekend.

Der er med andre ord masser af muligheder for at gå på opdagelse, være sammen med familien og nyde sommeren i Vesthimmerland.

Husk også at tage et kig i Kultur- og Fritidskalenderen for flere arrangementer og oplevelser.

Rigtig god sommer!

Se Kultur- og Fritidskalenderen

Musik, fællesskab og nordisk stemning

 
Collage af indslag på Nordic Folk Festival
 

Nordic Folk Festival finder sted den 26.-28. juni og samler mennesker på tværs af generationer til dage fyldt med musik, fællesskab og oplevelser.

Tag familien med til koncert med GuldGanger, deltag i fællesdans eller nyd en brunchkoncert (husk at bestil brunch) søndag formiddag. På programmet er også nogle af Nordens stærkeste navne inden for ny nordisk folkemusik, herunder Dreamers' Circus, Marie Klåbakken Trio og Marvara.

Glæd dig til sommerdage med musik, fællesskab og nordisk stemning i smukke omgivelser.

 
Se programmer og læs mere om festivalen her
 

Sommer på Limfjordsmuseet

 

I skolernes sommerferie (uge 27-32) inviterer Limfjordsmuseet til oplevelser for hele familien med Limfjorden i centrum. Gå på opdagelse i museets udstillinger, kom tæt på livet i fjorden på en fjordekspedition, byg modelskibe eller tag med på guidede ture på land og vand.

Der er aktiviteter gennem hele sommeren, hvor børn og voksne kan blive klogere på Limfjordens natur, historie og kultur på en sjov og aktiv måde.

 
Læs mere om sommerens aktiviteter på Limfjordsmuseet
 

Kan I hjælpe Sallys far?

 

Åh nej! Sallys far har glemt en masse ting på biblioteket. Kan I hjælpe med at finde dem? 

I sommerferien inviterer biblioteket til skattejagt for hele familien. Gå på opdagelse mellem reolerne og se, om I kan finde alle de ting, Sallys far har forlagt. Lykkes det, kan I deltage i konkurrencen om en fin tilbage til skole-præmie.

Når skattejagten er klaret, kan I også være med til at sætte jeres præg på et kæmpestort junglemaleri eller hygge jer med puslespil og LEGO.

 
Læs mere om skattejagt med Sallys far
 
 

Muslingefestival i Løgstør

 
Billede af muslinger samt teksten: Muslingefestival 2026 Sæt X i kalenderen 10.-12. juli
 

Oplev Muslingefestivalen i Løgstør den 10.-12. juli – en festlig weekend med gastronomi, musik, kunst og aktiviteter for hele familien.

Et af festivalens højdepunkter er den traditionsrige servering af 1 ton muslinger på havnen, mens marked, livemusik og lokale smagsoplevelser fylder byen hele weekenden.

Der er gratis adgang til festivalpladsen og masser af oplevelser ved Limfjorden.

 
Læs mere om Muslingefestival
 
 

Følg med på Facebook

 
 
Billede der markedsføre Facebook-siden
"Vores ildsjæle - aktiviteter og oplevelser i Vesthimmerland" er Facebook-siden, hvor du får nyheder, informationer og indblik i events fra kultur,- fritids- og landdistriktsområdet i Vesthimmerland. Siden administreres af Kultur- og Fritidsafdelingen og aktører indsender materiale. 
 

Se flere arrangementer i Kultur- og Fritidskalenderen

Billede der markedsføre Kulturkalenderen

I Kultur- og Fritidskalenderen finder du spændende arrangementer fra hele kommunen. Foreninger og institutioner lægger selv deres arrangementer ind, så kalenderen løbende er opdateret.

Én gang om måneden bringes der en annonce i de lokale aviser med et udvalg af arrangementer fra Kultur- og Fritidskalenderen. Arrangører kan tilkøbe plads i annoncen.

Klik her
Se Kultur- og Fritidskalenderen
Nyhedsbrevet "Kulturliv Vesthimmerland" udvikles i samarbejde med: Limfjordsmuseet, Vesthimmerlands Museum, Herregården Hessel, Vesthimmerlands Musikhus ALFA, Vesthimmerlands Biblioteker, Kulturskolen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, Kultur&Debathus Søttrup, Himmerlands Kunstmuseum, Sangkraft Vesthimmerland og Teater Vesthimmerland.
Nyhedsbrevet administreres og udsendes af Kultur, Fritid og Landdistrikt afdelingen. 
Nu kan du også abonnere på nyhedsbrevet Landsbyliv, hvor borger- og beboerforeninger, visionsråd og Landdistriktsrådet deler fortællinger og nyheder fra Vesthimmerlands landsbyer.
Tilmeld dig nyhedsbrevene her
 
Nyhedsbrevene "Kulturliv" og "Landsbyliv" administreres og udsendes af Kultur, Fritid og Landdistrikter. 
Hjælp os med at få endnu flere til at abonnere på nyheder fra Kultur, Fritid og Landdistrikter ved at videreformidle denne mail i dit netværk
På forhånd TAK.