|
Oplev julestemningen fra en svunden tid, når Herregården Hessel fejrer Gammel Jul i weekenden 22. og 23. november kl. 10–16.
Stuehuset står klar med nyt stråtag og sikrede vægge – og som altid venter hyggelige oplevelser med juletraditioner, der går mere end 150 år tilbage. Duften af småkager breder sig, der bydes på smagsprøver af juleøl og snaps, og i stuerne er juæetræerne pyntet med historier om den gamle jul.
Mød gårdnissen Laurids, syng med omkring juletræet, lav julegaver i værkstedet og find julegaver og -godter i boderne og caféen.
En juleoplevelse for hele familien.
|