Se nyhedsbrevet i browser
 
Vesthimmerlands Kommune logo
 
 
Kulturliv Vesthimmerland logo
 
Hvis vejret fortsætter med at være gråt og vådt, er der heldigvis spændende indendørs oplevelser i vente. Vesthimmerlands Museum og Himmerlands Kunstmuseum inviterer til en dobbelt udstillingsåbning, der viser vores rige kulturarv. Derudover har vi også nyt fra Kulturrådet, som støtter lokale initiativer og arrangementer.
 

Særudstillinger åbner fredag den 31. maj

 
 Rekonstruktion af Aggersborg. Af Christian Lehbek Jakobsen
Af Christian Lehbek Jakobsen
 

Fredag den 31. maj kl. 14.00 er der dobbelt udstillingsåbning på Vesthimmerlands Museum i de smukke Per Kirkeby sale.

Her kan gæsterne opleve særudstillingen "Kongens borg – først og størst", som inviterer på en rejse mere end 1000 år tilbage i tiden til det magtfulde Limfjordsland og Aggersborg. Et af de mest enestående og værdifulde fund fra dansk vikingetid, Søndersøsværdet, er venligst indlånt fra Moesgård Museum og udstilles sammen med andre vigtige fund samt en stor model af borgen.

 
Følg med på Facebook

Oplev kunst og tre nye malerier af Esben Hanefeldt Kristensen

 
Af Esben Hanefeldt Kristensen
 
Den anden udstillingsåbning er Himmerlands Kunstmuseums udstilling med Esben Hanefeldt Kristensens illustrationer til Saxos Danmarkskrønike (venligst udlånt af Aalborg Kommune). Derudover kan du opleve tre helt nye malerier, som Esben Hanefeldt arbejder på lige nu, med følgende motiver: Den gamle Asatro - Odin kommer ridende på Sleipner, Aggersborg og omgivelser - den største af de fem ringborge, og Harald kristner danskerne - kongen bliver døbt.
Læs mere
 

Nyt fra Vesthimmerlands Kulturråd

 
Billede af Kulturrådet, som sidder rundt om et bord
 

Årsmødet er veloverstået, og vi modtager fortsat ansøgninger om økonomisk støtte fra foreninger, interesseorganisationer og enkeltpersoner, som ønsker at afholde kulturelle arrangementer til glæde for andre.

Støtten kan variere – nogle gange dækker vi hele arrangementet, andre gange dele af det eller yder underskudsgarantier. For eksempel har vi støttet fejringen af Danmarks Cykelmuseums jubilæum den 1. juni og bidraget til en koncert med Onkel Reje.

De fleste ansøgere får bevilliget økonomisk støtte til deres projekter. Hvis du planlægger et offentligt kulturelt arrangement, kan du også søge om midler ved Kulturrådet. Læs mere om Kulturrådet og ansøgningsprocessen.

Læs mere
 

Følg med på Facebook

 
Billede der markedsføre Facebook-siden
"Vores ildsjæle - aktiviteter og oplevelser i Vesthimmerland" er Facebook-siden, hvor du får nyheder, informationer og indblik i events fra kultur,- fritids- og landdistriktsområdet i Vesthimmerland. Siden administreres af Kultur- og Fritidsafdelingen og aktører indsender materiale. 

Se flere arrangementer i Kulturkalenderen

Billede der markedsføre Kulturkalenderen
I Kulturkalenderen finder du spændende arrangementer. Kulturaktørerne melder egne arrangementer ind i kalenderen - så den er opdateret. 
En gang om måneden finder du et udsnit af kulturelle arrangementer i lokalaviserne. 
Klik her
Se Kulturkalenderen
 
Nyhedsbrevet "Kulturliv Vesthimmerland" udvikles i samarbejde med: Limfjordsmuseet, Vesthimmerlands Museum, Herregården Hessel, Vesthimmerlands Musikhus ALFA, Vesthimmerlands Biblioteker, Kulturskolen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, Kultur&Debathus Søttrup, Himmerlands Kunstmuseum og Vesthimmerlands Teaterforening.
Nyhedsbrevet administreres og udsendes af Kultur- og Fritidsafdelingen.  
Hjælp os med at få endnu flere til at abonnere på nyhedsbrevet - videreformidle derfor gerne nyhedsbrevet i dit netværk.
Tilmeld dig nyhedsbrev