Se nyhedsbrevet i browser
 
Vesthimmerlands Kommune logo
 
 
Kulturliv Vesthimmerland logo
 
Hessels Venner inviterer til 50-års jubilæum - og selvom dette nyhedsbrev ikke kan prale af at have lige så mange år bag sig, kan vi godt fejre, at det et år siden, at vores første nyhedsbrev blev sendt.
 
Kulturskolen åbner snart for tilmelding til det kommende skoleår, og Biblioteket inviterer til superfood foredrag - med insekter på gaflen. Læs med!
 

Støtteforeningen Hessels Venners fejrer 50 års jubilæum

 
Hessels Venner
 
I 1960erne kunne et par fremsynede mænd, Jens Jensen og Bugge Vegger, se muligheden i at bevare den gamle herregård Hessel for fremtiden. Da Hessel blev købt i 1966, var det en forfalden og nedslidt lille herregård. Stiftamtmand J. A. Lorck foreslog, at der skulle oprettes en støtteforening, som havde til formål at hjælpe med finansieringen til restaureringen af Hessel.
 
I vedtægterne står der bl.a., at foreningens navn er Hessels Venner, og at formålet er at være støtteforening for den selvejende institution Hessel samt kulturelt og økonomisk at yde bistand til dette landbrugs- og interiørmuseums virke og drift. Hessels Venner har i dag ca. 300 medlemmer.
 
Støtteforeningen Hessels Venner blev stiftet d. 6.dec. 1973, men har valgt at markere jubilæum her i 2024 i forbindelse med sæsonåbningen.
 
I anledningen af Hessels Venners 50-års jubilæum inviteres I til:
Reception på Museet Herregården Hessel
Tirsdag d. 30. april kl. 15.00 – 17.00.
 
Om aftenen afholdes den traditionelle Valborgaften kl. 19.00 med bål, fællessang og fortælling ved bestyrelsesformand Holger Jessen "Mit liv med Hessel siden 1966". 
 
Læs mere her
 

Insekter på gaflen

Lørdag d. 27. april kl. 11.00 kan du smage på fremtidens fødevarer på Aars Bibliotek!
Kom og smag de knasende sprøde delikatesser i form af forskellige insekter, f.eks. melorme og fårekyllinger. Samtidig fortæller Mike Erikstrup om sit spændende karriereskifte fra traditionel landmand til producent af insekter og ejer af Din Insekt Butik. Insekterne er mere miljøvenlige end kød fra større dyr – og så er de sprængfyldt med sunde egenskaber.
 
Køb billet
 

Kulturskolen åbner for tilmelding til næste skoleår mandag d. 29. april.

På Kulturskolens hjemmeside kan du udforske alle de spændende undervisningstilbud der er. Det er også her, at du sikrer dig din plads til skoleårets start. Tilmeldingsfrist er d. 1. juni. 

Kulturskolen ser frem til at byde dig velkommen til endnu et spændende år.

 
Køb billet
 

Følg med på Facebook

 
Billede der markedsføre Facebook-siden
"Vores ildsjæle - aktiviteter og oplevelser i Vesthimmerland" er Facebook-siden, hvor du får nyheder, informationer og indblik i events fra kultur,- fritids- og landdistriktsområdet i Vesthimmerland. Siden administreres af Kultur- og Fritidsafdelingen og aktører indsender materiale. 

Se flere arrangementer i Kulturkalenderen

Billede der markedsføre Kulturkalenderen
I Kulturkalenderen finder du spændende arrangementer. Kulturaktørerne melder egne arrangementer ind i kalenderen - så den er opdateret. 
En gang om måneden finder du et udsnit af kulturelle arrangementer i lokalaviserne. 
Klik her
Se Kulturkalenderen
 
Nyhedsbrevet "Kulturliv Vesthimmerland" udvikles i samarbejde med: Limfjordsmuseet, Vesthimmerlands Museum, Herregården Hessel, Vesthimmerlands Musikhus ALFA, Vesthimmerlands Biblioteker, Kulturskolen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, Kultur&Debathus Søttrup, Himmerlands Kunstmuseum og Vesthimmerlands Teaterforening.
Nyhedsbrevet administreres og udsendes af Kultur- og Fritidsafdelingen.  
Hjælp os med at få endnu flere til at abonnere på nyhedsbrevet - videreformidle derfor gerne nyhedsbrevet i dit netværk.
Tilmeld dig nyhedsbrev