Hvorfor skal scenekunst nu beskæftige sig med klimaproblemer?
En spændende undersøgelse har vist, at 9 ud af 10 publikummer efter en klimaforestilling (på "Svalegangen" i Aarhus) rent faktisk havde ændret dagligdags vaner og rutiner - til gavn for miljøet. Scenekunst kan nemlig præsentere vanskelige problemer på en humoristisk og ikke fordømmende måde og give stof til eftertanke, refleksion og i bedste fald ændre adfærd.
Vesthimmerlands Teaterforening har i denne sæson (23/24) haft fokus på klimaudfordringerne. Senest blev 9. klasserne præsenteret for forestillingen "Frontløberne" med turnéteateret MÆRKVÆRK. De fik en oplevelse, som Vesthimmerlands Teaterforening håber har vakt stof til eftertanke, dialog og en lyst til at forbedre egne vaner.
Der er fortsat to spændende scenekunstoplevelser tilbage. Den næstsidste forestilling er d. 16. april i ALFA. Her vises ”At lære at dø” med turnéteateret MUNGO PARK ALLERØD.
Hold øje med hjemmesiden for det nye program, der udkommer i maj. Nogle af de nye temaer er kunstig intelligens og hvad er et godt menneske.
|