Se nyhedsbrevet i browser
 
Vesthimmerlands Kommune logo
 
 
Kulturliv Vesthimmerland logo
 
Velkommen! 
 
Nyhedsbrevet er den første udgave og flere kulturaktører har budt ind med indhold. I denne udgave kan du læse om den flotte veteranbus, udgravning ved Ertebølle og to spændende arrangementer i maj.
 

Limfjordsmuseet har indkøbt en flot veteranbus

Bilede af veteranbussen, der er solgul og rød
Nu bliver det også muligt at komme på guidede, historiske ture i et historisk fartøj på land. Limfjordsmuseet har indkøbt en velholdt veteranbus, mere specifikt en Bedford Bus fra 1954. I løbet af sommeren bliver det muligt at komme på guidede ture, hvor vi kører ud i Limfjordslandet og lader os omslutte af historien både inde i og uden for bussen.
Læs mere
 
 

Udgravning på Ertebølle Hoved

Billede fra Ertebølle, hvor bygningen ses oppefra
I maj rykker museets arkæologer ud til Ertebølle. Oprindelig skulle der gennemføres en mindre udgravning, finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen, men helt uventet får museet nu hjælp af 21 arkæologistuderende fra Aarhus Universitet. Der skal udgraves bopladsområder fra ældre og yngre stenalder inden erosionen fra Limfjorden tager en for stor bid af kysten.
 
Der vil være rundvisning på udgravningen i uge 21-23; mandag, onsdag og torsdag kl. 14. Følg også udgravningen på Vesthimmerlands Museums Facebook-side. 
 
 

Udvalgte arrangementer

 

REGAN Vest - Bliv klogere på 60´ernes hemmelighed d. 4. maj kl. 10-12 på Aars Bibliotek

Billede af en lang underjordisk gang fra REGAN Vest
Koldkrigsforfatter Poul Holt Pedersen tager dig med på en fascinerende rejse, hvor du hører om atombunkeren REGAN Vest, der er placeret 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov. Atombunkeren skulle huse regeringen, embedsmænd og regenter, hvis katastrofen ramte. Hør om bunkeren, der nu er et museum, om det nøddanmark, der lå klar, og om bunkeren i Aars, der kun ligger en kilometer fra biblioteket. 
Bestil billet
 

Sjældent udstillet maleri er en del af særudstilling - Johannes V. Jensens 150-års jubilæum

Sidst det ikoniske maleri af Johannes V. Jensen blev udstillet var i 1973 i USA. Særudstillingen "Forfatteren - og masken" er en udstilling af samtidskunstneres opfattelse af Johannes V. Jensen. Klik videre herunder og læs mere om udstillingen, udstillingsbogen og læs artiklen "Johannes V. Jensen og Karikaturen" af Martin Zerlang.
Læs mere
 
Illustration af det ikonske billede af Johannes V. Jensen. Bruges som plakat for særudstillingen
 

Følg med på Facebook

 
Billede der markedsføre Facebook-siden
"Vores ildsjæle - aktiviteter og oplevelser i Vesthimmerland" er Facebook-siden, hvor du får nyheder, informationer og indblik i events fra kultur,- fritids- og landdistriktsområdet i Vesthimmerland. Siden administreres af Kultur- og Fritidsafdelingen og aktører indsender materiale. 
Klik her

Se flere arrangementer i Kulturkalenderen

Billede der markedsføre Kulturkalenderen
I Kulturkalenderen finder du spændende arrangementer. Kulturaktørerne melder egne arrangementer ind i kalenderen - så den er opdateret. 
En gang om måneden finder du et udsnit af kulturelle arrangementer i lokalaviserne. 
 
 
Se Kulturkalenderen
 
Nyhedsbrevet "Kulturliv Vesthimmerland" udvikles i samarbejde med: Limfjordsmuseet, Vesthimmerlands Museum, Herregården Hessel, Vesthimmerlands Musikhus ALFA, Vesthimmerlands Biblioteker, Kulturskolen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, Kultur&Debathus Søttrup, Himmerlands Kunstmuseum og Vesthimmerlands Teaterforening.
Nyhedsbrevet administreres og udsendes af Kultur- og Fritidsafdelingen.